Om Regattaen
Om Regattaen
Ildfest Regattaen i Silkeborg er en tradition, der går helt tilbage til 1899, og er med til at sætte Silkeborg på landkortet. I 2026 løber den over tre dage med fyrværkerier på Langsø og Brassø samt lys, musik, fest og farver på Torvet, i resten af byen og på havnen, der er festens omdrejningspunkt.
Herfra udgår den berømte Hjejleflåde med lysudsmykkede fartøjer og en hel armada af festlige følgebåde, underholdning og den helt særlige stemning, der kendetegner en regatta. Så glæd dig til en enestående Ildfest Regatta 2026, som også byder på masser af andre aktiviteter og arrangementer.
Bag den fond, som gør det muligt at afvikle Ildfest Regatta 2026, står Silkeborg Kommune og en række lokale virksomheder.
Stifterne af fonden er:
Silkeborg Kommune
Jyske Bank
Lars Larsen Group
Mascot Work Wear
Dansand
Fondens bestyrelse har entreret med SMKE-Regattasilkeborg ApS, som Oliver Zähringer driver sammen med sine medarbejdere og med Henrik Holst Christensen som bindeled til Fondens bestyrelse.
SMKE-Regattasilkeborg er ansvarlige for hele planlægningen, udformningen og gennemførelsen af Ildfest Regattaen 2026. Folkene bag SMKE skal sikre en professionel og sikker gennemførsel af Regattaen med udgangspunkt i sin mangeårige erfaring fra andre store events som musikfestivalerne Hede Rytmer, Danmarks Største Vejfest og Silkeborg Festival. De har tidligere arrangeret Motorvejsåbning i 2016, Made In Denmark golfturneringens ”Fun & Fan Zone” i Silkeborg i 2018 og leverede sammen med Hede Rytmer BEACH CLUB indhold til en del af Regattaen tilbage i 2014.
Ildfest Regatten 2026, skal gerne være et eksempel på hvordan kommune, erhvervsliv i samarbejde med lokale aktører kan skabe de bedste rammer for en kæmpe folkefest.
Vil du gerne i kontakt med arrangørerne eller har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til kontakt@regattaen.dk
I Regatta Fondens bestyrelse sidder:
Mona Jacobsen, Jyllandsringen
Frederik Tram, Njord Lawfirm
Per Kloborg, konsulent
Jens Skov, Jyske Bank
Peter Sinding Poulsen, Silkeborg Kommune
Henrik Christensen, Brandstifter
Silkeborg Ildfest Regatta Hovedsponsorer




